Google Analytics er blevet ulovligt

Google Analytics opfylder ikke de europæiske GDPR-regler, og kan derfor ikke lovligt anvendes af danske virksomheder.

Datatilsynet meldte følgende ud d. 29-09-2022: “Google Analytics kan ikke benyttes lovligt uden videre. En lovlig brug forudsætter implementering af en række supplerende foranstaltninger ud over de indstillinger, Google stiller til rådighed…”

De data, der bliver opført i Google Analytics, er personhenførbare, hvilket bryder med GDPR-reglerne. For at kunne overholde GDPR-reglerne må man ikke frigive nogen former for personhenførbare oplysninger. En løsning på dette er, at virksomheden selv renser de personlige data og derfra sender oplysningerne videre til Google Analytics.


Bare rolig…

Datatilsynet har ikke givet en deadline for, hvornår virksomheder skal finde en løsning. Tilsynet har ikke truffet en afgørelse om Google Analytics, det er derfor usikkert, hvad forhandlingen ender med.

“Hos Mr. Toucans følger vi nøje med datatilsynets udmeldinger. Vi er i gang med at udarbejde en plan for, hvordan vores kunder kan håndtere denne GDPR-udfordring.”


Kan Google Analytics anvendes lovligt?
Datatilsynet peger på en løsning, som det franske datatilsyn har udarbejdet. Løsningen er at sende data fra Google Analytics til en server, man som virksomhed selv ejer, og derfra sende de lovlige data videre til USA. På den måde har man fuld ejerskab over de data, som Google Analytics får adgang til.

Ulempen ved denne implementering er, at I ikke har information om, hvor trafikken kommer fra, og det er derfor svært for markedsføringen, da det er meget begrænset data, som man kan analysere på.


Møde i marts

Datatilsynet udmelder, at man ikke skal have en løsning klar her og nu, og man håber, at det bliver løst politisk. Desuden nævner datatilsynet også, at der kan være indstillinger eller omstændigheder, som tilsynet ikke har taget højde for.

Hos Mr. Toucans vil vi følge nøje med og vende tilbage i marts, hvor datatilsynet har haft et nyt møde omkring omstændighederne.

Hvis jeres virksomhed har spørgsmål eller brug for hjælp, så tag endelig fat i os. Vi står til rådighed på info@mrtoucans.dk eller +45 71 99 80 08.

Nyhedsbrev

Få tips og tricks til din hjemmeside

Få bedre resultater ud af din hjemmeside med vores nyhedsbrev. Hold dig opdateret i den digitale verden med nye tips og tricks hver måned.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Lær hvordan du får mest mulig trafik og konverteringer med vores eksklusive tips og tricks.

Har du brug for en hånd?

SÅ er du kommet til det rigtige sted.

Brug for en hånd