Lukker Google Analytics i Danmark?

Østrig og Frankrig forbyder Google Analytics, da man ikke beskytter persondata I USA, som reglerne forskriver i Europa. Facebook og Instagram truer med at lukke ned i Europa, hvis de ikke kan behandle EU-borgeres data på amerikansk jord.

Hvad er Google Analytics?
Google Analytics er et gratis analyseværktøj, som giver data om aktiviteter på din hjemmeside, som antal besøg, mest besøgte sider, målgruppe, annonceringseffekt og meget mere

Baggrund
I januar 2022 afgjorde det østrigske datatilsyn den første af potentielt 101 klager indgivet af privatlivsaktivistgruppen NOYB. Beslutningen blev truffet på baggrund af Schrems II-sagen fra 2020, som annullerede Privacy Shield-aftalen mellem EU og USA – en aftale om overførsel af personfølsomme oplysninger især brugt af USA-baserede teknologivirksomheder. Herefter er Frankrig fuldt trop.

Sagens Kerne
Google Analytics fortsætter med at sende EU-borgeres personlige data til USA, hvor de kan være genstand for overvågning og aflytning af amerikansk efterretningstjeneste etc. Derfor besluttede det østrigske datatilsyn, at overførslerne ikke var i overensstemmelse med GDPR.

Risiko
Hvis flere af sagerne resulterer i forbud mod amerikansk baserede tjenesteudbydere som Google, Meta, Amazon osv., kan det potentielt betyde, at europæiske virksomheder bliver nødt til at finde alternative måder at indsamle data på. Det ville betyde enden på at bruge en af de største marketingplatforme, der er set til dato, og det ville anspore til en europæisk teknologi-revolution. For at lægge brænde på bålet meddelte Mark Zuckerberg og Meta forleden, at de ville trække aktiviteter fra Europa (Facebook, Instagram), hvis ikke de fik lov til at behandle EU-borgeres data på amerikansk jord.

Hvad er sandsynligt?
Der er for meget på spil for begge parter. Google Analytics er den mest brugte analysesoftware, og mange hjemmesider er afhængige af Google til at udføre analyser og annoncer, herunder de datarapporter og SEO-rapporter som mange af vores kunder modtager hver måned. Vi tror Google og andre virksomheder arbejder på at kunne tilbyde en erstatning for Google Analytics.

Vil du fortsat modtage månedlige rapporter?
Ja, der findes alternative tjenester, og selvom et totalt forbud mod amerikansk baserede softwaretjenester i EU virker urealistisk, kan det ske. Men vi har alternativer, og kan skifte til EU-baserede tjenester. Problemet er dog, at mange af disse systemer er dyre og tilbyder funktioner, som du ikke har behov for.

Hvad gør vi i Danmark?
Selvom beslutningen om dataoverførselsaftaler mellem EU og USA er ude af vores hænder, er beslutningen om at gøre Google Analytics ulovligt i Danmark IKKE taget endnu. Datatilsynet er pt. ved at gennemgå afgørelserne i Østrig og Frankrig og vil herefter tage deres beslutning. Vi vil selvfølgelig holde dig opdateret via vores nyhedsbrev. Skal jeg foretage mig noget? Hvis du har et GDPR-abonnement hos Mr. Toucans, skal du ikke fortage dig noget. Vi tager hånd om situationen, og sørger for at skaffe de data, som du skal bruge, hvad enten Google Analytics bliver lukket i Danmark eller ej.

Mr. Toucans Postkasse

Nyheder

Få tips og tricks til din hjemmeside

Få bedre resultater ud af din hjemmeside med vores nyhedsbrev. Hold dig opdateret i den digitale verden med nye tips og tricks hver måned.

Har du brug for en hånd?

SÅ er du kommet til det rigtige sted.

Brug for en hånd