Jens Wessberg Rådgivende Ingeniørfirma har i flere årtier hjulpet bygherrer som eksempelvis kommuner og sportsforeninger sikkert gennem processen med at etablere udendørs sportsanlæg fra A-Z, oftest i hovedentreprise, fra skitser, overslag og beslutningsgrundlag over projektering og indhentning af priser til byggestyring, tilsynsføring og kontrol. Det kræver både teknisk og opdateret viden og gode samarbejdsevner, når der skal samarbejdes med såvel kommuner og borgere i lokalsamfundet.
Nyere hjemmeside, men svær at opdatere
Jens Wessberg stod med en relativt ny hjemmeside, som han ikke var tilfreds med. Utilfredsheden skyldtes især, at det var meget kompliceret at lægge nyt indhold på siden, hvilket betød, at den ikke blev opdateret tilstrækkeligt tit. Så interessen blev hurtigt vakt, da han blev kontaktet af Bo fra Mr. Toucans, som havde analyseret hjemmesiden og kunne fortælle, at hjemmesiden ikke var GDPR-sikret og på forskellig vis heller ikke var optimeret. Og da Bo kunne demonstrere, hvor let det er for også helt almindelige it-brugere at opdatere en WordPress-side fra Mr. Toucans, blev beslutningen let, og han valgte at gå i gang med en helt ny hjemmeside.
Effektiv proces og minimal indsats fra Jens Wessberg
Aftalen omfattede i første omgang opsætning og GDPR-sikring af en WordPress-hjemmeside, samt efterfølgende hosting og månedlig GDPR-skanning og opdatering – samt løbende hjælp til opslag på LinkedIn.
Jens fortæller, at projektet blev grebet effektivt an af Mr. Toucans:
“Anders er stærk på den tekniske del, og vi blev hurtigt præsenteret for et udkast til den nye hjemmeside. Bo var med hele vejen og er god til at italesætte processen og forklare de forskellige web-tekniske termer – alt i alt en konstruktiv og lynhurtig proces”.
For en lille nichevirksomhed som Jens Wessberg er det vigtigt, at en ny hjemmeside ikke trækker for mange ressourcer ud af den daglige drift, og at man kun bliver involveret, når det er nødvendigt. Jens’ kollega Alexzander var tovholder på projektet, hvilket heldigvis var en rolle, der ikke krævede særligt meget.
Ny hjemmeside og øget aktivitet på sociale medier skal styrket salget
Den nye hjemmeside og øget aktivitet på LinkedIn vil fremover indgå mere aktivt i Jens Wessbergs salgsindsats: LinkedIn-opslag skal øge trafikken til hjemmesiden, som nu på bedste vis præsenterer virksomhedens helt specielle kompetencer og indeholder en række calls-to-action.
“I små virksomheder har ejeren mange kasketter, herunder salg. Med en god synergi mellem hjemmeside, sociale medier og personlig salgsindsats, kan jeg bruge mere tid på at levere varen til kunderne – og det er jo det, jeg brænder for,” fortæller Jens.
”Ja, selvfølgelig kan vi anbefale Mr. Toucans…”
Da vi til sidst spørger, om Jens kan anbefale Mr. Toucans, falder svaret prompte:
“Ja, selvfølgelig kan vi anbefale Mr. Toucans. De driver en gennemtænkt forretning med et godt setup, og det er godt for alle os små virksomheder, der ikke er hjemmesidenørder, men gerne vil bruge så meget tid som muligt der, hvor vi gør en forskel: Vores egne projekter og kunder”.