Cryptera

Da Cryptera udvidede sin produktportefølje, fik virksomheden brug for en knivskarp hjemmeside til at introducere de nye produkter.

”Vi er meget tilfredse med vores flotte og tekniske velfungerende hjemmeside. Så herfra en klar anbefaling af Mr. Toucans” – Stig Gudmundsen, salg- og marketingsdirektør

Om Cryptera

Cryptera har siden 1984 været en vigtig aktør i det globale marked for sikre komponenter til betalingsindustrien. Og ringer navnet ikke lige en klokke, er der alligevel stor sandsynlighed for, at du har haft fingrene på nogle af deres produkter, fra de første dankortautomater i supermarkedet til tastaturet på benzintankens stander.

Bag de konkrete løsninger gemmer sig en stor og specialiseret viden om hardware, software og kryptering, som lever op til de skærpede sikkerhedskrav, der gælder i betalingsindustrien.

Brugte værktøjer

Hjemmeside
Webdesign
SEO, GDPR & Hosting
Smart Translate
Billed- og videoproduktion

Mål & udfordring

I 2020 valgte Cryptera at omsætte deres viden til produkter og services målrettet et nyt område: sikkerhed i industriel IOT. Kort sagt handler det om at sørge for sikkerheden i de enheder og devices, som er uden for virksomhedens egne vægge.

Der var derfor brug for en ny hjemmeside, der kunne formidle Crypteras tekniske viden og produkter på en forståelig og indbydende måde, forklarer Stig Gudmundsen, som er direktør for salg og markedsføring i Cryptera.

Eftersom Mr. Toucans havde gjort et godt forarbejde med grundige analyser af den eksisterende hjemmeside, blev det derfor aftalt, at Mr. Toucans skulle levere en komplet hjemmeside med alle funktioner og branchespecifikt design til Cryptera. Stig Gudmundsen lagde desuden vægt på, at Mr. Toucans har leveret mange hjemmesider til virksomheder, som sælger komplicerede tekniske løsninger til B2B-kunder.

”Cryptera er en nørdet virksomhed. Det er det, vi lever af, og det er vigtigt at have en samarbejdspartner, der forstår vigtigheden af at formidle vores tunge tekniske kompetencer på en appellerende måde”

Opgavebeskrivelse

Da Cryptera havde besluttet at udvide deres produkter og services, manglede der en væsentlig ting, forklarer Stig Gudmundsen.

”Fra den ene dag til den anden voksede mængden af potentielle kunder nærmest eksponentielt. Før vi kunne begynde at markedsføre Cryptera over for industrien, skulle vi have en knivskarp hjemmeside til at præsentere vores nye produkter i en god balance med vores produkter til betalingsindustrien, som er med til at underbygge vores troværdighed og fortsat genererer omsætning.”

Stig og kollegerne var samtidig opmærksomme på, at den gamle hjemmeside havde en del mangler, både visuelt og teknisk, så beslutningen om at starte forfra med en ny hjemmeside og en ny leverandør blev taget.

Resultat

Hjemmesiden kom i luften, og har fra starten været krumtappen i Crypteras markedsføring overfor de nye segmenter i industrien.

”Vi er nu i fuld gang med at bearbejde de nye markeder. Med den nye hjemmeside, som præcist formidler vores unikke kompetencer og ydelser, har vi det perfekte grundlag for at skabe et nyt netværk, via traditionel leadgenerering og via LinkedIn, som vi også kommer til at arbejde meget mere systematisk med fremover”, fortæller Stig.

Stig fortæller videre, at Cryptera ser samarbejdet om hjemmesiden som starten på et partnerskab med Mr. Toucans om løbende måling og optimering af hjemmesiden, men også andre af Mr. Toucans ydelser, som eksempelvis fotos og illustrationer samt sparring mht. brug af nyheder på hjemmesiden.

Vi er meget tilfredse med vores flotte og tekniske velfungerende hjemmeside, og det er også den feedback, kunder og brugere af hjemmesiden giver os. Så herfra en klar anbefaling af Mr. Toucans til andre, der skal bruge en ny hjemmeside
Stig Gudmundsen
Stig Gudmundsen
Salg- og marketingdirektør, Cryptera

Andre cases

Har du brug for en hånd?

Så er du kommet til det rigtige sted.