Zolvo

Zolvo, der specialdesigner logistikløsninger, er vant til at tænke kreativt og innovativt. Nu har virksomheden fået en moderne hjemmeside, der afspejler deres kompetencer.

“Designet på den nye hjemmeside er endt med at være bedre end forventet. jeg ville helt sikkert kunne anbefale Mr. Toucans.” – Mads Carlsen, adm. direktør

Om Zolvo

Zolvo bygger logistikanlæg, der er specialdesignede til at effektivisere virksomhedens drift. Det kræver ofte en vis mængde kreativitet, når Zolvos ingeniører skal lave et nyt anlæg, der er alt andet end standard.

Brugte værktøjer

Hjemmeside
Webdesign
Logo & Designmanual
SEO, GDPR & Hosting
Tekstforfatning

Mål & udfordring

Zolvos gamle hjemmeside afspejlede ikke historien om Zolvo, forklarer Zolvos administrerende direktør, Mads Carlsen.

”Vores tidligere hjemmeside var ikke up to date. Formuleringerne var for lange, designet var forældet, og den var bare ikke særligt pæn. Den var kedelig at se på, og derfor fortalte den ikke den rigtige historie om os.”

Derfor ønskede Zolvo en hjemmeside, der styrker virksomhedens troværdighed som innovative logistikeksperter og samtidig viser klart og tydeligt, hvilke produkter Zolvo tilbyder.

Opgavebeskrivelse

Zolvos ordrer kommer primært gennem netværk, så hjemmesiden skal først og fremmest fungere som virksomhedens portal til interesserede kunder og samarbejdspartnere.

Målet er, at den nye hjemmeside også skal generere leads, der kan konverteres til kunder. Det stiller store krav til udtrykket på hjemmesiden, der skal repræsentere Zolvo bedst muligt. Derfor ønskede Zolvo en hjemmeside, der skulle være mere præcis omkring, hvad virksomheden tilbyder.

”Vi skulle have ændret både i teksten, budskabet og designet. Nu har vi en side, hvor vi har et tydeligt budskab. Samtidig har vi fået flere farver og større kreativ frihed. Vores tidligere designmanual bestod af 2-3 farver, så der var ikke så meget at lege med. Men nu har vi fået flere måder at udtrykke os på. Det gør arbejdet med marketing meget sjovere,” siger Medin Ferizovic, Marketing Manager i Zolvo.

Resultat

Zolvo har nu fået en hjemmeside, der viser, hvad det er, virksomheden kan. Hjemmesiden har et moderne design, der afspejler Zolvos identitet som en innovativ virksomhed. Samtidig er teksten blevet tilpasset, så kunder, der ikke er logistikeksperter, forstår, hvad Zolvo kan bidrage med.

Både kunder og samarbejdspartnere har givet Zolvo positive tilbagemeldinger på den nye hjemmeside, fortæller Mads Carlsen og tilføjer, at han synes, samarbejdet med Mr. Toucans fungerer godt.

”Vi havde meget travlt i den periode, hvor vi samtidig skulle lave den nye hjemmeside. Heldigvis var Mr. Toucans fleksible, så vi fik det til at gå op alligevel.”

Designet på den nye hjemmeside er endt med at være bedre end forventet. Mr. Toucans var professionelle og gav en god intro til, hvordan man opbygger hjemmesider. Så jeg ville helt sikkert kunne anbefale Mr. Toucans til andre.
Mads Carlsen
Adm. Direktør, Zolvo

Andre cases

Har du brug for en hånd?

Så er du kommet til det rigtige sted.