Interview med Cryptera

Vi er tilfredse med en flot og teknisk velfungerende hjemmeside, og det er også den feedback, kunder og brugere af hjemmesiden giver os. Så herfra en klar anbefaling af Mr. Toucans til andre, der skal bruge en ny hjemmeside.

Stig Gudmundsen

”Brugerne er tilfredse, vi er tilfredse og kan klart anbefale Mr. Toucans”

Cryptera har siden 1984 været en vigtig aktør i det globale marked for sikre komponenter til betalingsindustrien. Og ringer navnet ikke lige en klokke, er der alligevel stor sandsynlighed for, at du har haft fingrene på nogle af deres produkter, fra de første dankortautomater i supermarkedet til tastaturet på benzintankens stander. Bag de konkrete løsninger gemmer sig en stor og specialiseret viden om hardware, software og kryptering, som lever op til de skærpede sikkerhedskrav, der gælder i betalingsindustrien.

I 2020 valgte Cryptera at omsætte den viden til produkter og services målrettet et nyt område: sikkerhed i industriel IOT, altså sørge for sikkerheden i de enheder og devices, som er uden for virksomhedens egne vægge.

 

Ny og ukendt leverandør på et kæmpestort marked

Med de nye produkter og services på plads manglede der en væsentlig ting, forklarer Stig Gudmundsen, som er direktør for salg og markedsføring i Cryptera:

”Fra den ene dag til den anden voksede mængden af potentielle kunder nærmest eksponentielt. Før vi kunne begynde at markedsføre Cryptera over for industrien, skulle vi have en knivskarp hjemmeside til at præsentere vores nye produkter i en god balance med vores produkter til betalingsindustrien, som er med til at underbygge vores troværdighed og fortsat genererer omsætning.”

Stig og kollegerne var samtidig opmærksomme på, at den gamle hjemmeside havde en del mangler, både visuelt og teknisk, så beslutningen om at starte forfra, både hvad angår hjemmeside og leverandør, blev taget.

 

Gennemarbejdet tilbud og relevante referencer gjorde udslaget

Efter kort tids research dukkede Mr. Toucans op på radaren: Der var et godt match mht. konkrete ydelser og tilgang til opgaver, desuden lagde Stig vægt på, at Mr. Toucans har leveret mange hjemmesider til virksomheder, som sælger komplicerede tekniske løsninger til B2B-kunder:

”Cryptera er en nørdet virksomhed. Det er det, vi lever af, og det er vigtigt at have en samarbejdspartner, der forstår vigtigheden af at formidle vores tunge tekniske kompetencer på en appellerende måde”.

Stig noterer også, at Mr. Toucans havde gjort et godt forarbejde med grundige analyser af den eksisterende hjemmeside.

Det blev derfor aftalt, at Mr. Toucans skulle levere en komplet hjemmeside med alle funktioner og branchespecifikt design til Cryptera.

 

Naturlig arbejdsdeling i processen

Med styr på kontrakten, begyndte hjemmesiden at tage form. Mr. Toucans præsenterede forslag til, hvordan hjemmesiden skulle bygges op, så den fungerer optimalt, både for den enkelte bruger og for søgemaskinerne. Cryptera fortalte om deres ønsker til hjemmesiden og ikke mindst det marked og de målgrupper, som den skal ramme.

Ud fra disse input blev der truffet beslutning om design og opbygning af hjemmesiden, og Mr. Toucans gik i gang med at kode hjemmesiden, mens Stig og hans specialistkolleger fik travlt med at skrive teksterne.

 

”Brugerne er tilfredse, vi er tilfredse og kan klart anbefale Mr. Toucans”

Hjemmesiden kom i luften og med ny landing page har den fra starten været krumtappen i Crypteras markedsføring overfor de nye segmenter i industrien:

”Vi er nu i fuld gang med at bearbejde de nye markeder. Med den nye hjemmeside, som præcist formidler vores unikke kompetencer og ydelser, har vi det perfekte grundlag for at skabe et nyt netværk, via traditionel leadgenerering og via LinkedIn, som vi også kommer til at arbejde meget mere systematisk med fremover”, fortæller Stig.

Stig fortæller videre, at Cryptera ser samarbejdet om hjemmesiden som starten på et partnerskab med Mr. Toucans om løbende måling og optimering af hjemmesiden, men også andre af Mr. Toucans ydelser, som eksempelvis fotos og illustrationer samt sparring mht. brug af nyheder på hjemmesiden.

Stig konstaterer afslutningsvist:

”Vi er tilfredse med en flot og teknisk velfungerende hjemmeside, og det er også den feedback, kunder og brugere af hjemmesiden giver os. Så herfra en klar anbefaling af Mr. Toucans til andre, der skal bruge en ny hjemmeside”.

Mr. Toucans Postkasse

Nyheder

Få tips og tricks til din hjemmeside

Få bedre resultater ud af din hjemmeside med vores nyhedsbrev. Hold dig opdateret i den digitale verden med nye tips og tricks hver måned.

Har du brug for en hånd?

SÅ er du kommet til det rigtige sted.

Brug for en hånd

Vi deler marketing hacks hver måned.

Lær hvordan du får mest mulig trafik og konverteringer med vores eksklusive tips, vi kun deler med vores abonnenter.