Praktikant: Webudvikler

Brænder du for at arbejde med med webudvikling i WordPress og WooCommerce? Og ønsker du at udvide og øge dine kompetencer i en lille vækstvirksomhed? Så er du måske lige den person, som vi leder efter.

Vi søger

Vi søger en dygtig og ambitiøs praktikant, som har kompetencer indenfor webudvikling, og som ønsker at udvikle sig endnu mere. Som person motiveres du af at skabe resultater og du er sulten på at lære mere og dygtiggøre dig. Du er god til at bevare overblikket og arbejder effektivt med at få projekter i mål. Du brænder for ny teknologi, udvikler løbende dit faglige niveau og deler idéer og viden med dine kollegaer.

Som praktikant hos Mr. Toucans kommer du til at indgå som en vigtig del af vores team, der dagligt drifter og udvikler en lang række hjemmesider og webshops. Hos Mr. Toucans vil du arbejde tæt sammen med et lille team, der bl.a. arbejder med front-end udvikling, tekst, grafik, design og daglig drift af hjemmesider. Vi har en god og uformel omgangstone med korte beslutningsveje.

 

Hvem er du?

  • Du arbejder ansvarligt, struktureret og selvstændigt.
  • Du har høj arbejdsmoral, godt humør samt er fleksibel og forandringsvillig.
  • Din uddannelse er indenfor webudvikling, design eller lignende.
  • Du har et højt serviceniveau.
  • Du har et godt øje for design og kendskab til PHP, JavaScipt, HTML og CSS.

 

Praktikpladsen indeholder

  • Typisk 10-12 uger praktik med 37 timer om ugen.
  • Kontorplads i Albertslund med mulighed for hjemmearbejde.
  • Stærkt oplæringsforløb med meget personlig udvikling.

 

Vi tilbyder

Vi vokser ekstraordinært og har mange bold i luften. Vi tilbyder en udfordrende, ansvarsfuld og afvekslende hverdag, hvor du bl.a. kommer til at arbejde med webudvikling og support af hjemmesider i WordPress, samt andre opgaver relateret til webudvikling. Vi er en lille virksomhed med store vækstambitioner. En praktikplads hos os kan sagtens resultere i et studiejob og senere i en fuldtidsstilling. Vores arbejdsplads ligger ved Roskildevej i Albertslund og indeholder kantineordning, gratis kaffe/te, gratis fitness og bordtennis mm.

 

Kort om os

Mr. Toucans er et ungt digitalt bureau med fart på. Derfor søger vi en praktikant med et højt fagligt niveau, der vil være med til vedligeholdelse og udvikling af løsninger for vores kunder. Som praktikant hos Mr. Toucans vil du arbejde i et uformelt miljø, hvor vi elsker at løbe stærkt. Vores centrale forretning ligger i design og udvikling af websites og webshops i WordPress og WooCommerce.

 

Har vi fanget din interesse?

Så søg praktikpladsen hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og lukker annoncen, når vi har fundet den rette kandidat. Ansøgning skal ske pr. mail til [email protected]

Eventuelle spørgsmål til praktikpladsen eller generelt kan ske til Anders Hesselvig på [email protected] eller tlf. 26 25 43 88.

Mr. Toucans Postkasse

Nyheder

Få tips og tricks til din hjemmeside

Få bedre resultater ud af din hjemmeside med vores nyhedsbrev. Hold dig opdateret i den digitale verden med nye tips og tricks hver måned.

Har du brug for en hånd?

SÅ er du kommet til det rigtige sted.

Brug for en hånd