SMILFonden

Sikkerhed, synlighed og mere trafik på hjemmesiden. Sådan lød kravene fra SMILfonden, der ønskede en moderne hjemmeside til at matche fondens aktiviteter.

“Det første forslag til layout sad lige i øjet. Jeg er sindssygt glad for det meget enkle layout. Vi kan helt klart anbefale Mr. Toucans.” – Sisse Fisker, Stifter og direktør

Mål & udfordring

SMILfonden havde et ønske om at optimere deres hjemmeside og tilpasse den til kravene for en professionel organisation.

Mr. Toucans byggede motoren og designet bag den nye hjemmeside, så det fungerer smidigt, og skabte i fællesskab med SMILfonden en SEO-venlig struktur på hjemmesiden, som medarbejderne i SMILfonden kunne levere SEO-optimerede tekster til.

Mange bidrag fra virksomheder og private bliver doneret via hjemmesiden, hvilket den nye hjemmeside skulle kunne håndtere på sikker vis.

Opgavebeskrivelse

”Det er gået stærkt siden starten for 6 år siden. Vi har nu en professionel organisation, der står for mere end 100 aktiviteter om året, både på hospitalerne i form af især hospitalsfester, og uden for hospitalerne i form af bl.a. SMILcamps, netværksture og rådgivning. I sammenligning med denne hurtige udvikling har vores hjemmeside nærmest stået helt stille.” – Udtrykker Sisse Fisker, stifter og direktør i SMILfonden.

En uholdbar situation, fordi hjemmesiden er en vigtig platform til indsamling af bidrag. Derfor ønskede SMILfonden også, at hjemmesiden skulle generere mere trafik, bl.a. ved at benytte muligheden for Google Grants; en speciel adwordservice, som Google stiller gratis til rådighed for velgørende organisationer.

SMILfonden var altså indstillet på forandringer, da de blev kontaktet af Mr. Toucans. ”Som sendt fra himlen”, udtrykker Sisse det. Den gode timing blev begyndelsen på samarbejdet mellem SMILfonden og Mr. Toucans.

Resultat

Med den nye WordPress-hjemmeside har SMILfonden fået en brugervenlig frontend, hvilket betyder, at medarbejderne nu selv kan lægge nyt indhold på og ikke længere er afhængige af en ekstern partner. Samtidig er der opbygget en struktur på hjemmesiden, som sætter fokus på nyheder og aktiviteter, og dermed giver et mere retvisende billede af fondens mange aktiviteter.

Hjemmesidens layout er lavet af Mr. Toucans ud fra SMILfondens overordnede retningslinjer og Sisse giver det følgende ord med på vejen:

”Det første forslag til layout sad lige i øjet. Jeg er sindssygt glad for det meget enkle layout.”

SMILfondens behov for en hjemmeside, der kan håndtere donationer fra virksomheder og private på sikker vis, er løst ved, at de aktuelle retningslinjer for digital sikkerhed er fulgt.

Endelig giver den nye hjemmeside SMILfonden mulighed for at analysere brugernes adfærd på siden. Den nye viden bliver et vigtigt input til den løbende opdatering af hjemmesiden.

Om SMILfonden

SMILfonden er en velgørende forening med det altoverskyggende formål at forbedre tilværelsen for familier med alvorligt eller kronisk syge børn. Dét formål gennemsyrer arbejdet i fonden: jo større en del af fondens indtægter, der bliver anvendt til gavn for børnene og deres familier, jo bedre.

Det første forslag til layout sad lige i øjet. Jeg er sindssygt glad for det meget enkle layout. Vi kan helt klart anbefale Mr. Toucans.
Sisse Fisker
Stifter & Direktør, SMILFonden

Andre cases

Har du brug for en hånd?

Så er du kommet til det rigtige sted.